Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe, http://dp.rastko.net.
Fremhævet-Bold = #/#
Kursiv-Italics = /
Herman Bang
Til Max Eisfeld.
Hendes Durchlaucht rømmede sig, smilede endnu en Gang naadigt og stak
Næsen ned i sin Kameliabuket.
Fødselsdagskomiteen nejede paa Rad og kom i baglænds Kniks til Døren.
-Uh—det gav Varme, sagde Fru Hofapothekeren. Hun var rød som en
Kobberpotte af Sindsbevægelse og stramt Korset.
Gehejmeraadinden gik i Gulvet en sidste Gang, lige som et Lys foran
Dørsprækken.
#Mon amie,# sagde Statsraadinden til Gehejmeraadinden; de tog Galoskerpaa i Forgemakket—denne Kone….
-Højheden har faaet sin Villie, sagde Gehejmeraadinden og saa' hen modFru Hofapothekeren—hun vendte Ryggen til og knappede et Par Knapperop i Livet, henne i en Krog—Gehejmeraadinden saa' ud, som om hunlugtede til noget stygt.
De gik ned ad Trappen. Fru Hofapothekeren stak en Thaler ud til
Portneren. Hajdukken havde hun givet en Ti-Mark. Fødselsdags-Komiteen
travede hjem ad Alleen med opløftede Skjørter over Galoskerne. Fru
Apothekeren pustede som Hale.
-Ja, sagde hun, det var da Pengene værd. Hun havde betalt hele
Buketten.
Gehejmeraadindens Skjørter fløj indigneret op, saa man saa' hele dentomme Ben-Længde, hvor Anatomien tænker sig en Læg.
* * * * *
Hendes Durchlaucht blev staaende nogle Øjeblikke. Saa lod hun Bukettensynke saa inderlig træt. Da hun vendte sig, traf hendes Øjne Hofdamenog Hendes Højhed smilede paany—Synet af visse Gjenstande frembragtealtid paa Hendes Højheds Mund naadige Smil, som ikke naaede Øjnene;#de# forblev trætte og graa—og afskedigede hende med en Bevægelse medHaanden.
Prinsesse Maria Carolina gik alene ind gennem Gemakkerne.
Det var en lang Række af Værelser. Alle Dørene stod aabne; hvideRullegardiner var nede for Vinduerne, og Luften i Halvmørket var tungsom i et Musæum.
Prinsesse Maria Carolina standsede midt i Gallaværelserne og saa' sigom.
Galla-Møblerne stod i stive Geledder langs Væggene, dækket af hvide
Overtræk. Rundtom paa Konsoller og Borde prangede store halvstøvede
Pragtvaser og gamle Taffeluhre, der ikke gik, men stod stille og døde.
Oppe i Lofterne smilede korpulente Rokokko-Damer mellem røde Gevandter
og blaa Skyer.
Selv i Halvmørket var Pragten besynderlig falmet og pauvre. De gyldneLister paa Vægfelterne var afblegede og sprukne rundtom. Skjoldede ogmedtagne hang store Spejle i deres Rammer à la Louis quinze.
Prinsesse Maria Carolina gik hen til et af Spejlene: hun havde aldrigfør lagt Mærke til, at dets Flade var sammensat af tre Glas. Hun saa'længe paa dette Spejl; det hertugelige Vaaben sad i alle Hjørner; detvar en gammel Brudegave fra Residentsens Embedsmænd til en af hendesSlægt; hun blev Billedet vaer derinde: Man kunde se gennem Dørene nedad Salene. Tre Lysekroner hang paa Rad, omhyllet af Lagener, somslappe, halvtømte Balloner under Lofterne.
Paa Konsollen stod en Sèvres Vase. Den var sammenklinket paa den Side,som vendte ind til Spejlet.
Inde i den næste Sal hang et halvt Dusin at Prinsesse Maria CarolinasForfædre, de regere